Forvandling af køkken, bryggers og badeværelse
Uden at skifte alt har denne kunde fået et køkken, der fremstår markant mere moderne, lyst og rummeligt. Med nye grebsfri fronter er udtrykket blevet enkelt og stilrent, og ved at skjule køleskabet bag en ny front er helheden blevet mere rolig og sammenhængende.
Et tidligere køkkenskab er blevet omdannet til et vinkøleskab, og den store emhætte er skiftet ud med en diskret model integreret i det høje loft. Det giver mere luft og et bedre udsyn i rummet.
Den oprindelige bordplade er bevaret, hvilket viser, at man sagtens kan skabe et helt nyt udtryk uden at udskifte alle elementer. Samtidig er der tilføjet en skjult lyskanal under overskabene, som giver et blødt og funktionelt lys under madlavningen.
I bryggerset er fronterne udskiftet til de samme som i køkkenet, og her er kommet ekstra opbevaringsplads med skabe over vaskemaskine og tørretumbler. Her er den eksisterende bordplade også bevaret.
På badeværelset er møblet skiftet ud med et nyt, svævende møbel uden ben. Fronterne matcher køkkenet og bryggerset, så der opstår en smuk rød tråd i hele hjemmet. Bordpladen fra Marmorline fuldender forvandlingen med et elegant og tidsløst udtryk.
Det hele er et godt eksempel på, hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe et gennemført og moderne hjem ved at kombinere bevaring og fornyelse.