Sådan fungerer det

Det er nemt at få renoveret sit køkken med hjælp fra KøKN. Du booker blot en tid hos os, så kommer vi hjem til dig til en uforpligtende samtale.

Der er ofte penge at spare ved at genbruge elementer fra dit eksisterende køkken.

Monteringen tager typisk 1-2 dage afhængigt af omfanget af din køkkenrenovering, og så har du i løbet af ingen tid et nyt køkken, der igen fremstår moderne.

Processen med dit nye køkken

Vi aftaler sammen planerne for renoveringen af dit køkken, og vi har prøver med af vores materialer, så du kan vælge lige netop det, du gerne vil have. Vi måler op med det samme, så du kan få alt fra nye bordplader, skuffer og nye låger til dit køkken, der passer i målene til netop dit køkken. Du får endda en pris med det samme, så du er helt sikker på, hvad det kommer til at koste. Herefter aftaler vi dato til monteringen af dine nye køkkenelementer.

1. Besøg hos dig

Du fortæller om dine drømme og ønsker og med afsæt i det nuværende køkken taler vi om, hvad der kan lade sig gøre. Vi ridser rammerne op på stedet og medbringer prøver på materialer, farver og greb, så dine drømme hurtigt bliver konkrete. Til sidst får du et detaljeret prisoverslag, som du i fred og ro kan overveje.

2. Opmåling af dit køkken.

Hvis du accepterer pris og rammer, kommer vi tilbage for at måle op. Vi bestiller de materialer, der skal bruges og hvis du ønsker det, sørger vi for at styre alle aftaler med håndværkere såsom vvs, murer og elektriker.

3. Arbejdet går i gang.

Alt arbejde med at forandre og flytte rundt foregår direkte i køkkenet. Det sparer tid og så skåner det tingene, at de ikke skal transporteres. Du kan som regel stadig bruge dit køkken.

4. Vores montører arbejder.

KøKN’s erfarne og dygtige montører monterer dit køkken, som vi har aftalt. De sørger for at skaffe sig af med alt affald.

5. Køkkenet er på plads.

Efter i gennemsnit 1-3 dages arbejde, står dit drømmekøkken færdigt.

6. Du nyder dit nye køkken.

Du skænker et glas vin og nyder, at dit nye køkken er blevet til virkelighed – hurtigt, nemt og mere bæredygtigt.