Et køkken i den dybeste blå farve

Her har et gammelt indbygget køkken fra 60´erne fået den helt store omgang. Det har fået den flotteste blå farve.

Der blevet tilføjet tre nye skabe med skuffer, så køkkenet er blevet mere funktionelt og moderne. Så nu er der kommet ro i køkkenet og det er til at komme til de bagerste ting i skabene.

Der er blevet monteret en stor og rummelig vask fra Franke. Nu, hvor de har fravalgt at have en opvasker, så er det godt med en stor og rummelig vask. Vasken er lagt i fra oven, og med den lille kant, som den har, er den utrolig elegant og nem at gøre ren omkring.

De nye LED-spots under overskabene giver et godt lys uden, at de fylder ret meget.